Behandlingsformer
Mit fundament er kognitiv terapi, og især den del af kognitiv terapi, som hedder eksponering og responshindring, men jeg anvender også supplerende behandlingsmetoder:
- ACT
- Gestaltterapi
- Metakognitiv terapi
- Mindfulness
- Teknikker fra hypnoterapi
- Mentaltræning
Kognitiv terapi bygger på samarbejde. Vi holder fokus på, hvilke udfordringer du står med her og nu, og så arbejder vi sammen om, hvordan du kommer videre. Vi vil arbejde med din indre dialog, dine tanker og forestillinger om dig selv og verden.
Jeg hjælper dig med at holde fokus på det, du gerne vil opnå, så du kan få mere frihed ind i dit liv og får mulighed for at leve mere i overensstemmelse med dine værdier.
Når du kommer hos mig, er du i førersædet, og jeg tvinger dig ikke ud i situationer, du ikke vil ud i.
Vi arbejder efter det du ønsker at forandre. Du kommer ingen vegne, hvis du inderst inde ikke kan se meningen i at gå vejen.
Sådan er det: Vi kan forandre os, hvis vi ønsker det. Det er ikke nok at andre ønsker det for os.
Derfor gør jeg altid meget ud af at arbejde med dine personlige værdier og mål både på kort og lang sigt.
Eksponering og responshindring er nøglen til at komme ud på den anden side af angsten, så du kan få din frihed tilbage.
I kognitiv terapi er eksponering og responshindring et kerneelement, og vi går gerne i gang så snart det er muligt. Det er gennem handling, at du får det største udbytte af dit terapiforløb. Eksponering foregår gradvist og i det tempo, vi sammen aftaler: Du er stadig i førersædet. Jeg lægger stor vægt på, at støtte dig i at ændre dit mindset ift. angsten, da det er en altafgørende del af forandring.
Jeg er med på sidelinjen, hvor jeg støtter dig og holder din retning mod det, du ønsker.
Eksponering og responshindring træder nye stier i hjernen
De mere primitive dele af vores hjerne bryder sig ikke om, at vi forandrer vores reaktionsmønstre. Hjernen er nemlig altid bange for at vi overser en eller anden fare og kommer til skade. Derfor handler vores hjerne altid ud fra sætningen: “better safe than sorry”. Det er simpelthen indkodet i vores dna, fordi overlevelse altid står øverst på dagsordnen. Vores hjerne tolker således forandring som farlig og prøver at beskytte os ved at få os til at reagere på samme måde hver gang. Derfor kan det være svært at forandre sig f.eks. at gå fra at være angst i en situation til ikke at blive angst i situationen. Derfor skal vi ofte tilvænnes over tid, så vores krop og hjerne erfarer, at det vi gerne vil forandre, ikke kommer til at skade os.
Eksponering og responshindring er det mest effektive redskab til at hjælpe hjernen på vej.
Jeg kan godt lide et billede af, at vores hjerne er ligesom en skov fyldt med skovstier: nogle brede og ofte benyttede, andre mere tilgroede og svære at følge. Sådan er det med vores hjerneforbindelser. De veje der bruges tit bliver lettere at følge, end dem der ikke bruges. Stier, vi holder op med at bruge, gror til og svinder med tiden ind.
Eksponering og responshindring hjælper dig til at blive fortrolig med nye stier eller genopfriske gamle stier du ikke har trådt længe. Det sker på en gradvis, men stadig effektiv måde.
Det er i handling, at de dybe dele af din hjerne (dit angstcenter) lærer, at skrue ned for alarmberedskabet. Angsten sidder i de dybe mere primitive dele af din hjerne og lærer gennem erfaring (praktisk og mental), den kan ikke tales til fornuft!
Du kan bruge eksponering og responshindring i mange sammenhænge i dit liv, hvor du ønsker et bestemt resultat eller forandring.