Børn og OCD
OCD rammer alle aldre og hvis I har et barn, som er ramt, så ved I sikkert også, hvor store konsekvenser det kan have for jeres barn og familieliv.
Den gode nyhed er, at OCD kan behandles, men det kræver, at I og barnet får den rette hjælp til at lære at takle OCD’en.
I kan, som forældre, gøre en stor forskel på, hvor meget OCD’en får lov til at udvikle sig, men det er nødvendigt, at I lærer hvordan. OCD er nemlig en snedig følgesvend, som desværre let kommer til at overtage.
Behandlingen planlægges efter jeres behov som familie. Det kan både være individuelle samtaler, hvor jeg taler med barnet og/eller familiesamtaler, hvor I er tilstede sammen med barnet.
Det kan også være, at I som forældre har brug for supervision, uden barnet er tilstede.
Hvis dit barn er ramt af OCD, eller I har mistanke om det, så kontakt mig og book en gratis uforpligtende 30 minutters samtale via zoom eller telefon
Så kan I høre min umiddelbare vurdering af jeres situation og om mulighederne for behandling hos mig.
Skriv en mail eller send mig en sms, så finder jeg hurtigst muligt en tid.